Hvem er ABC Innovation?
ABC Innovation er et udviklingsnetværk, som består af førende producenter, forskere, myndigheder, brugerrepræsentanter og andre nøgleinteressenter på undervisningsområdet. Deltagerne er forenet om målsætningen: ”At lære skolens børn at innovere – og understøtte de faglige og pædagogiske, fysiske og organisatoriske rammer, det kræver”.
For at indfri målsætningen har deltagerne i ABC Innovation fra sommeren 2006 til foråret 2008 arbejdet med at udvikle en veldokumenteret ”værktøjskasse” med metoder og redskaber til, hvordan man kan lære innovation i skolen – det kalder vi en innovationsguide til folkeskolen.
Mandag Morgen har været innovationsekspert, facilitator og sekretariat for ABC Innovation og for Innovationsrådet, hvor ideen til ABC Innovation er opstået. Følgende organisationer deltager i ABC Innovation:
- Producenter
Apple, Bosch & Fjord, Carl Bro, Danfoss Universe, DR Innovationsskolen, Gyldendal Uddannelse, LEGO Education, SIS akademi og SIS Functional Furniture og EMU iværksætterportal.
- Forskere og eksperter
Center for Interactive Spaces, Danmarks Pædagogiske Universitet, DREAM, Kunstakademiets Arkitektskole, Selvstændighedsfonden, Statens Byggeforskningsinstitut, Center for Didaktisk Innovation på Frederiksberg Seminarium.
- Myndigheder
Undervisningsministeriet.
- Nøgleinteressenter
Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening og Lederforeningen (DLF) og Forældreorganisationen Skole Samfund.
- Testskoler
Taulov Skole, Erritsø Centralskole og Treldevejens Skole i Fredericia Kommune, Hellerup Skole og Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune samt Katrinedals Skole og Vesterbro Ny Skole i Københavns Kommune har deltaget som modelkommuner i projektet. Hver testskole har deltaget med to klasser i projektet fra skolernes ældste klassetrin (7. - 9. klasse). Herudover deltager CVU Sønderjylland.
Sidst opdateret 12. marts 2008